Børnefaglig undersøgelse

Grundlaget for hele anbringelsessagen

Den børnefaglige undersøgelse er fundamentet i enhver sag om støtte, anbringelse eller andre indsatser over for et barn.

Det er denne undersøgelse, kommunen bruger til at vurdere:

- om der er behov for hjælp

- hvilken hjælp der skal gives

- og i de mest indgribende tilfælde, om der er grundlag for anbringelse

Hvis undersøgelsen er mangelfuld eller forkert, kan det få afgørende betydning for hele sagen.

Kommunen skal foretage en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov, når det er nødvendigt for at vurdere barnets behov for støtte. Undersøgelsen kan i nogle tilfælde være afgrænset, men i sager om anbringelse stilles der skærpede krav til omfang og grundighed.

Hvad er en børnefaglig undersøgelse

En børnefaglig undersøgelse er en systematisk gennemgang af barnets og familiens forhold. Den børnefaglige undersøgelse er reguleret i §20 i barnets lov (tidligere §50 i serviceloven)

Formålet er at skabe et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelser om støtte eller indgreb.

Undersøgelsen skal være konkret, individuel og baseret på relevante oplysninger.

Kommunen må ikke træffe indgribende afgørelser uden, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Hvad skal undersøgelsen indeholde

Undersøgelsen skal belyse barnets samlede situation.

Det omfatter typisk:

barnets udvikling og trivsel
familieforhold
skole og dagtilbud
sundhedsforhold
fritid og netværk
eventuelle særlige behov

Derudover skal der foretages en samlet vurdering.

Det er ikke nok at beskrive forholdene – kommunen skal også analysere og konkludere.

Barnet og forældrene skal inddrages

En børnefaglig undersøgelse må ikke laves uden inddragelse.

Barnet skal som udgangspunkt høres, og barnets synspunkter skal tillægges vægt i forhold til alder og modenhed.

Forældrene skal ligeledes inddrages og have mulighed for at bidrage med oplysninger.

Manglende inddragelse kan være en væsentlig fejl i sagen.

Krav til kvalitet og grundlag

Undersøgelsen skal være:

aktuel
relevant
tilstrækkeligt oplyst
baseret på faktiske oplysninger

Kommunen må ikke basere afgørelser på antagelser eller ufuldstændige oplysninger.

Hvis undersøgelsen er for gammel, mangelfuld eller ensidig, kan det have betydning for afgørelsens gyldighed.

Tidsfrister

En børnefaglig undersøgelse skal som udgangspunkt gennemføres inden for en frist.

Den må ikke trække unødigt ud.

Samtidig må kommunen ikke træffe afgørelse, før sagen er tilstrækkeligt oplyst – medmindre der er tale om en akut situation.

I akutte situationer kan der træffes en midlertidig afgørelse uden forudgående undersøgelse, men undersøgelsen skal herefter gennemføres som led i sagens videre behandling.